4 måder en personlig træner vil hjælpe dig på

https://www.boxlife.dk/wp-content/uploads/2021/12/Personlig-traener-Rune-1-scaled.jpg

Personlig træner… Hvad får du?

Lad mig starte med at være ærlig. 

Personlig træning er ikke en magisk pille du kan tage i 12 uger og så ende som influencer på instagram. 

Det kan være dyrt når man ikke kender den langsigtede værdi. 

Det kræver noget af dig. Og også din bedre halvdel, hvis du har sådan én. 

Men….. 

En personlig træner kan være en af de bedste langsigtede investeringer du kan lave for din krop og sjæl.  

Og før at du tænker på at en personlig træner handler om kostprogrammer, juicekure og sult, så tænk om igen. 

Gratis programmer

Der mangler bestemt ikke træningsprogrammer ude på det store internet. Og rigtig meget bro-science. 

Nogle af dem er meget effektive; andre…… aaahhh…. 

Det kan være en uoverskuelig proces at finde det program der er det rigtige for dig. Og så “programshoppes” der, og alt for mange skifter program efter et par uger.

Og selvom den “personlige” træner der sælger dig et online program har en flot fysik, er det ikke nødvendigvis hans eller hendes eget program der har drevet dem dertil. Så vær kritisk overfor om træneren har den viden og erfaring til at hjælpe dig.  

https://www.boxlife.dk/wp-content/uploads/2021/12/Personlig_traener_Jan_Boxlife.jpg

Start med disse 2 ting 

#1 Spørg dig selv hvad dit mål er

Det lyder måske enkelt. Ofte sker der blot det, at jo længere tid vi googler eller kigger på de sociale medier, jo mere diffuse kan vores mål og vejen dertil blive. 

Og det er helt okay. 

Der er mange som tilbyder den ultimative rejse ind i fitness, så hvem skal man tro på? 

Det kan faktisk være svært at definere sit mål med træningen. En metode kan være at bruge sit nærmeste netværk, medmindre at det er din mor som altid syntes du er perfekt som du er. 

Ellers kan vi her hos Boxlife hjælpe dig til at finde frem til det træningsprogram der støtter dine mål. Det er faktisk rigtig vigtigt at sætte et mål med dig, for ellers kan ingen af os vide hvornår du har nået det eller hvordan du skal komme dertil. 

Og noget af det vigtigste…. Sæt en deadline!

Det kan være et bryllup du vil tabe dig til. Et løb du vil gennemføre. Whatever! 

En deadline er motivator. 

 

#2 Vær realistisk

Personlig træning er ikke en genvej til bikinikrop på 10 uger. 

Intet træningsprogram kan gøre det hele for dig på den halve tid. I så fald skal vi have begrebet “sundhed” i spil. 

En transformation tager tid. Så hvis dit mål er at tabe 15 kg inden du skal på strandferie om tre uger, så ender du med en dårlig oplevelse og færre penge på lommen. 

Uanset om du vil træne op til en konkurrence i crossfit, træner efter en graviditet, ønsker at løbe hurtigere, skal have genoptrænet en skade etc., så kræver det tid. Så vent ikke til sidste øjeblik

Din træner vil hjælpe dig med at lægge en realistisk plan ud fra dit liv og dine forudsætninger. 

Det var hvad du skal starte med. Men hvad bidrager træneren så med?

https://www.boxlife.dk/wp-content/uploads/2021/12/Personlig_traener_Rune_Boxlife-scaled.jpg

4 grunde til at du bør vælge en personlig træner

#1 Motivation 

“Jeg skal jo bare tage mig sammen”

Det er en frase jeg desværre hører ofte. Er det så let at stoppe med en vane eller påbegynde en ny? 

Øh, nej.

Som personlig træner har jeg også mange ting jeg burde gøre mere. Gudskelov handler denne artikel om træning. 

Det er ikke kun 1 time du skal træne ad gangen. Nej, nej, nej…. 

Du skal først ned til vores træningscenter. Det regner. Det er mørkt. Du er træt. Og så ser du den… Sofaen. 

“Jeg træner i morgen”

Kender du den? 

I morgen kommer ikke. Eller…. jo, det gør den, men du forstår. 

Er du en erfaren gymrat, så skal du nok komme af sted, uanset hvad. Dig som endnu ikke har fundet glæden eller målsætning ved træningen føler sig måske ikke så motiveret til at komme af sted. 

En personlig træner kan hjælpe dig med motivationen. Træneren kan hjælpe med at skabe struktur over din træning. Og så hygger griner vi lidt sammen undervejs i træningen.

Nu kan jeg kun tale om hvad vi gør i Boxlife. Her ved vi, at vi kun har dig face-to-face i typisk to timer om ugen. Det betyder at der er masser af tid til at tage valg som ikke gavner din træning, så derfor vil vi altid engagere os i dig. Du har derfor altid mulighed for at kontakte din træner, for vi træner hele mennesket, og ikke kun dine muskler.

Og så har du en aftale med et andet menneske, hvilket forpligter. Og når du når dine delmål, for det vil du, så har du en at fejre det med. 

Besøger du ofte dit træningscenter og føler dig på højt niveau, så kan en træner også tage dig til næste niveau. Jeg mener, alle eliteudøvere fra atletik til volleyball har trænere.

Pro tip: Nyd det. Din træner vil dig det bedste og vil sikre at du kommer fra A til B på din måde. 

#2 Du er unik

Vi er alle forskellige. 

Der er derfor ikke en “one-size-fits-all” løsning eller quickfix. 

Du har måske en udfordring med en skade, dårlig mobilitet eller helt andet. 

Derfor er en træner med en solid baggrund vigtig, da videnskab altid slår broscience. Hos Boxlife laver vi dit træningsprogram, så det passer DIG og kun dig. 

Der er milevidt af forskel på at træne en kvinde efter en fødsel og træne en styrkeløfter til næste konkurrence. 

Derfor er det så vigtigt at du finder den rigtige træner. Og her hos Boxlife har vi så forskellige baggrunde at vi kan hjælpe dig.

https://www.boxlife.dk/wp-content/uploads/2021/10/Personale-Sofie.jpg

#3 Teknik, tempo, antal

Det er ikke farligt at træne. Og du er ikke lavet af glas. 

Dog er der bevægelser der kræver en teknik. 

Og så er der andre faktorer, som hvor hurtig en bevægelse skal udføres og ikke mindst; hvor mange gange. 

Okay, er du helt ny og har aldrig trænet før, så vil alt hjælpe. Og så kan du måske træne alene alligevel? Så husk lige på #1. 

Din træner laver et program hvor alt er en del af en proces. Og det skal give mening for dig. Uanset om du er begynder eller på eliteniveau. 

Men uanset niveau, så kan alle bruge en ved træner til at blive bedre, blive sundere eller bare lære at træne. Især det sidste punkt her er vigtigt for os i Boxlife, for træning er for os ikke midlertidigt. Det er 4ever! 

#4 En langsigtet investering

En personlig træner har en pris. På samme måde som en håndværker har det, når du skal have lavet noget i hjemmet. 

Hvis du kunne have lavet det selv og sparet håndværkeren, havde du så gjort det? 

Ja, selvfølgelig. 

Jeg vil da også spare penge hvor jeg kan. Dog ved jeg også godt at mine handymanløsninger ikke altid holder i længden, og mit hus skal gerne stå i mange år endnu. 

At investere i din sundhed kan give mange gange igen. Lad mig bruge nogle af de eksempler som har givet mine klienter livsværdi for pengene:

  • Undgik diabetes
  • Kan selv gøre rent i sit eget hjem uden smerter
  • Mere leg med børn eller børnebørnene
  • Vandreture med familie og venner
  • Kan købe tøj i mere tilgængelige størrelser
  • Kom tilbage på arbejdsmarkedet
  • Føler sig mere attraktiv

Og så er der også dem som har haft specifikke træningsmål, hvad enten det var til crossfit, fitness eller en sport. 

Hvert mål er individuelt, så derfor er alle løsninger også unikke. 

https://www.boxlife.dk/wp-content/uploads/2021/12/Personling_traener_-Rune.jpg

Find din træner 

Det du gør herfra er, at finde ud af hvad dit mål er. 

Tag kontakt til os eller andre trænings- eller fitnesscentre. 

Hos Boxlife inviterer vi altid på en uforpligtende snak, hvor vi viser dig rundt og fortæller lidt om hvad vi kan tilbyde. Og vi er bundærlige, for er der noget vi ikke kan hjælpe med, så siger vi også fra. Så har vi til gengæld et kæmpe netværk vi kan henvise til. 

Til samtalen er ærlighed det vigtigste. At have en personlig træner kan være en meget intim oplevelse, så kemi er vigtig. 

Hvis du sidder og tror at en træner kan være din løsning, så er det den nok. Men tag en snak med os, så du i det mindste er informeret og ved hvad du kan sige “ja” eller “nej” til. 

Og husk… Der er ingen “i morgen”. 

Om det er hos os eller et andet sted, så kom i gang med rejsen nu. Du vil takke dig selv om 6 måneder eller mere. 

Vi er i hvert fald klar med kaffen. Du tilmelder dig bare her.

This website or its third-party tools process personal data.
You may opt out by using the link Opt Out