Hvad sker der på et CrossFithold?

https://www.boxlife.dk/wp-content/uploads/2022/11/crossfit-time-boxlife-scaled-e1667829188978.jpg

CrossFit kan være fantastisk.

Med den rigtige trænerstab kan det være en livsstilsændring. 

Det er lidt som at spise på en fantastisk restaurant og få et måltid der er “out of this world” og som kritikere og andre gæster har kaldt en smagseksplosion. Det hele kan dog ændres af serveringen, og selvom maden måske har været fantastisk, er det ikke det du husker. 

Det samme gælder en holdundervisning. 

Derfor er det vigtigt at vælge en box hvor undervisningsformen og kulturen passer til dig. For ingen gider komme igen til en restaurant med dårlig betjening, uanset hvor god maden er. 

Så her vil jeg beskrive hvad du kan forvente på et hold hos Boxlife

Intro

Er du ny kan det være en stor omvæltning at komme til sin første undervisning. Selvom du måske har været igennem et introforløb, så er det jo næste skridt du tager her. 

Det ved vi godt, for vi har alle været der. Så vi har dig. 

Træneren kommer typisk minimum 5 minutter før holdet starter. Han/hun er ikke til at misse, da vedkommende har personaletøj på. Og din coach ved allerede om du er ny, så du behøver ikke engang nævne det, da han/hun kommer og introducerer sig selv for dig (og alle de andre).

Inden timen starter vil din træner også spørge ind til skavanker eller særlige behov. Her kommer der altid en masse snak om ømhed og krigsskader fra gårsdagens workout, men det er en del af det sjove. Det lærer du også. 

https://www.boxlife.dk/wp-content/uploads/2022/11/20220926_292_Boxlife-scaled.jpg

Opvarmning

Nej, du får ikke bare 5 minutter på et løbebånd. 

Instruktøren vil gennemgå og fremvise en opvarmning som er specifik til netop den træning du skal lave om lidt. 

Undervejs vil træneren tale meget med alle på holdet for at sikre sig at alle får det mest optimale ud af øvelserne. 

Forberedelse

Nu er du varm og du skal snart i gang med dagens wod

Spændingen stiger og der er måske en masse ord på tavlen der er på et ukendt sprog. 

Bare rolig. Nu vil træneren gå i gang med at gennemgå hele workouten og øvelserne. Og ALLE øvelser blive forevist før at du prøver dem. 

Der er jo en mulighed for at der er bevægelser du ikke kan (endnu). Så derfor har din træner altid en plan B og C for alle øvelser. Det hele er nyt og derfor kan det være svært, så vi alle er startet med regressioner, eller “skaleringer” som vi kalder dem.

Det samme gælder hvis du har mindre eller større skader og skavanker, det er vi ALTID klar til at tage os af.

Det er instruktørens fornemmeste job at sikre sig at alle på holdet bliver set og eventuelt rettet. Det er kun fordi at træneren ønsker dig det bedste. 

https://www.boxlife.dk/wp-content/uploads/2022/03/forstepullup-scaled-e1647344303921.jpg

Workout 

Så skal du til det. Og uret skal til at tælle ned fra 10…9…8

Inden du er nået dertil, så vil du ikke være i tvivl om hvad der vil ske, hvordan øvelserne skal laves, hvor mange gentagelser der skal laves osv. 

Der er også gjort klar i salen, så du ikke vil falde over noget. Musikken vil passe perfekt til stemningen og du er spændt. 

3…2…1… biiiip

Så kører du på så godt du kan. Du må ikke blive overrasket hvis din træner pludselig står tæt ved dig og kommer med rettelser. Det er for din skyld. 

*klask* 

Der vil være high-fives og skulderklap fra træneren. Energi og motivation er ofte det som huskes efter en hård træning. Det, og så de trætte muskler. 

Afslutning

Flere high fives, rygklap, chestbumbs og meget mere. 

Synergien ved at have været igennem en træning med andre, og så komme ud på den anden side, er fantastisk. 

For træneren er arbejdet ikke slut endnu. Du skal selvfølgelig have god til at nyde sejren, men der skal jo også ryddes op. 

I know, det er som at være barn igen og en forælder ødelægger legen med noget praktisk. 

Du skal dog ikke have travlt, for der er god tid til at rydde op. Og ofte har instruktøren måske nogle praktiske informationer du også skal have med. 

Du kan dog være sikker på at du går ud af salen med en opmuntring og en lyst til at komme igen. 

This website or its third-party tools process personal data.
You may opt out by using the link Opt Out