Træning efter ferien

https://boxlife.dk/wp-content/uploads/2022/07/AdobeStock_350860413-scaled.jpeg

Nu kan det også bare være ligemeget

Du var lige kommet i så god form og nu har du haft en fantastisk sommerferie hvor du ikke har holdt tilbage med lækre desserter, paraplydrinks og mange timer i en solseng. 

Nu er du tilbage i hamsterhjulet, og har måske lidt ferieblues. For lad mig være ærlig for os begge: Ferie er virkeligt lækkert!

Udover at skulle sætte vækkeur igen, så er der andet du skal tilbage til. Træningen. Men tanken tynger dig, for du blev forpustet bare af at pakke kufferten ud. 

Og nu har du alligevel ødelagt den gode form du var kommet i, og så kan det bare være ligemeget….. eller kan det?

Så hvordan kommer du i gang igen? 

Og er det hele virkelig tabt?

Min historie er selvfølgelig for at sætte det hele lidt på spidsen, for nogle får jo faktisk trænet i deres ferie, gået lange ture eller andre aktiviteter. Men eksemplet er brugt da jeg ønsker at afkræfte myten om “så kan det også være lige meget!”

Jeg giver dig her 4 enkle tips til hvordan du kommer i gang igen, hvis du har tabt ilden der motiverede dig eller syntes at formen før ferien er lidt langt væk lige nu.

https://boxlife.dk/wp-content/uploads/2022/07/20220312_177_Open-22.3-scaled.jpg

Er styrken virkelig tabt?

Føles det måske sådan? Ja, måske.

Er det tilfældet? Nej! 

Det kan godt være at du føler du er slået tilbage til start. Sandheden er nok, at du højst er slået et par felter tilbage og måske har mistet få procent – og her taler vi ret lange ferie. Hvis du blot har været på en eller to ugers ferie, så har du sandsynligvis mistet præcis 0 !

Faktum er bare, at en eller to ugers pause ikke gør nogen mærkbar forskel på din styrke. At du måske ser anderledes ud (eller føler det), ja, men det skyldes nærmere at du har lavet mindre fysisk hårdt arbejde end du plejer på ferien, derfor er dine muskler i en mere afslappet tilstand fordi du har bedt dem om mindre.

Følelsen af at have nogle mere aktive eller “faste” muskler, er også der mange i fitness verdenen kalder for “pump”, men som egentligt blot refererer til øget blodgennemstrømning i dine muskler. Så lige så snart du genoptager din træning, er den følelse tilbage til det du kender.

Muscle memory

Din krop husker for dig. 

Den er god nok. Uden at blive for teknisk, så øger du mængden af muskelcellekerner hver gang du træner. Og vi vil gerne have mange cellekerner i mullerne, for det gør at vi bedre kan lave proteinsyntese. Og proteinsyntese gør cellerne i stand til at kommunikere med sine omgivelser. 

“Men Jan, forsvinder de celler ikke ved pauser”, tænker du? 

Nej, ikke ved kortere pauser som ferier. De kan faktisk blive der i mange år og det gør at du hurtigt kan komme tilbage i den ønskede form eller huske bevægelser og derved lettere kan starte den muskelvækst vi søger og elsker. 

Så nej, du er aldrig slået tilbage til start. Det er faktisk aldrig lige meget.

Er kondien så tabt?

Igen, så nej, og særligt når vi snakker om korte almindelige ferier. Typen af ferie er selvfølgelig også med til at påvirke kroppens respons, og kører du to festivaler i træk med daglig dosis ølbong, så vil det nok være mere mærkbart. Det vil i hvert fald føltes meget hårdt at starte op igen.

Men hvis du bare er på helt almindelig afslapnings ferie, så kan du være ganske rolig.

Det som ofte gør at vi føler os tungere, er at vi nok er en lille smule tungere. Og skal vi være ærlige, så er det vel også helt okay, når ugen/ugerne ikke har haft fokus på træning og kost?

Den første gang du er tilbage for at træne, vil du helt sikkert kunne mærke at det hele var nemmere før ferien. Men allerede ved anden gang vil det være bedre. 

Personligt oplever jeg ofte en øget styrke efter en uges pause, hvor kroppen har fået noget tiltrængt hvile. Og husk også, at når eliteatleter skal performe, så er ugen op til meget lidt fysisk. Det er måske kun lidt tekniske øvelser, og det kunne måske indikere at hvile ikke er skadeligt.

Så pause gavner faktisk kroppen.

Hvis jeg stadig ikke har overbevist dig, så får du her 4 tips til at komme i gang igen.

https://boxlife.dk/wp-content/uploads/2022/07/20220305_716_Crossfit-Open-2022-2-scaled.jpg

4 tips til at træne efter ferien

1: Vent ikke til i morgen

Det kan være svært at komme i gang igen. Når du mister rytmen, kan det være en barriere at finde den igen når hverdagen er tilbage. 

Men der er ingen vej udenom. Riv plasteret hurtigt af og kom af sted, selvom du er nervøs. Husk på, at alle der træner eller dyrker sport, kommer tilbage fra ferie og har det som dig. Og der er jo ofte lidt ferie hvert år, så det kommer til at ske igen.

Jeg garanterer dig dog, at når træningen er overstået, så er du lykkelig for at du kom af sted. Og det kan jeg love dig, for jeg har det på akkurat samme måde. 

2: Tag det roligt

Som jeg skrev længere oppe, så har du faktisk ikke lidt det store tab som følge af en strandferie. Dog skal du alligevel i gang igen og kroppen skal også forberedes på det stress du er ved at pålægge den. 

Så tag lidt af vægten og husk på at det er sundt at “deloade” engang imellem. Du bliver faktisk stærkere af det; bare ikke lige den dag. 

3: Find dit hvorfor

Hvis motivationen er det hårdeste, kan kan det være godt at spørge dig selv om følgende:

Hvad fik dig til at starte med træning? 

Hvad har motiveret dig de sidste måneder op til ferien? 

Var det ferien der motiverede dig? Ville du føle dig fit på stranden? I så fald, så husk at der kommer en ferie mere. 

Din “hvorfor” kan til tider være en stærk motivator. Og uanset om det er for udseendet, et specifikt mål, det sociale eller andet, så har vi alle sammen en grund til at vi startede med at træne, uanset hvilket niveau vi træner på.

Dit hvorfor vil nok også ændre sig over tid, men det snakker vi om en anden dag.

For at finde din “hvorfor”, skal du søge ind i dig selv. Eksempelvis:

Jeg vil tabe 10 kg.” 

Hvorfor? Fordi *** indsæt dit svar ***

“Hvorfor er det vigtigt for dig at tabe 10 kg?”

Hvorfor? Fordi *** indsæt dit svar ***

“Hvad vil det betyde for dig, dit liv/dagligdag at tabe 10 kg?”

*** indsæt dit svar ***

Jo flere svar du kan give dig selv, jo tættere på er du at finde ind til kernen af din motivation og din “hvorfor”.

Visualiser dit “hvorfor”

Visualisering er et meget effektivt begreb til at motivere dig i det lange løb. 

Personligt forestiller jeg mig hvordan det vil være at nå mit mål og de følelser det skaber i mig. Andre skriver sit mål (“hvorfor”) ned og sætter det på køleskabet eller andre steder som en konstant påmindelse. 

Sig gerne dit mål højt. Du vil opleve at fleste gerne vil støtte op om dig. 

https://boxlife.dk/wp-content/uploads/2022/07/20220226_391_Crossfit-Open-2022-1-scaled.jpg

4: Træn ikke alene

På trods af at du har fulgt de tre første råd, så kan motivationen nogle gange være svær alligevel. Der er mange ting i en travl hverdag der kan influere i at mangle lyst til at pakke tasken og tage ned og træne. 

Og det er helt normalt for selv den meste garvede atlet. 

Find derfor en makker. Og har du ikke en, så find en – eller endnu bedre, kom afsted på noget hold træning! Det fede ved holdtræning, er at der altid er andre! Især i CrossFit-miljøet elsker folk at træne sammen. 

Hvis du finder dig en træningsmakker, så hjælp hinanden med at holde hinanden til ilden. 

Det vigtige her er at være konkret, for din makker kan også lide af manglende lyst. Så det nytter ikke noget at aftale at i må tales ved vedrørende træning i næste uge. 

Nej, i aftaler eks. at mødes på tirsdage og torsdage kl. 16:30. Og så lægges det fast i kalenderen hos jer begge. 

Goal review

Hvis du mangler en til at “holde dig i ørene” eller en der kan hjælpe dig i din unikke situation. Hvad enten det er med at komme tættere på at opnå dine mål eller dit hvorfor, eller hvis motivationen er ekstra udfordret, så kan det give mening at tale med en professionel.

Vi tilbyder i BoxLife løbende en snak med alle vores medlemmer, og hjælper dem til at finde deres “hvorfor” eller få det mest optimale ud af deres træning. 

Kort sagt, så hjælper vi med alt det vi kan og nogle gange kan en kop kaffe ændre et liv. 

Du må ALTID tage fat i en træner eller skrive til os hvis du ønsker at få en lille snak. Vi er jo ikke bare instruktører, men DIN coach. 

https://boxlife.dk/wp-content/uploads/2022/07/20220305_485_Crossfit-Open-2022-2-1-scaled.jpg

This website or its third-party tools process personal data.
You may opt out by using the link Opt Out