https://boxlife.dk/wp-content/uploads/2021/05/Boxlife-blog-3-1024×576.jpg
CrossFit grips
Har du prøvet det?
Det der hvor man træner og er i “zonen”. Energien er høj, metalmusikken dunker, dine cross-buddies giver high-fives og i hepper på hinanden.
Og så bagefter, når du sidder og nyder frugten af dit arbejde, så ser du det. Og det svier som en brasiliansk voksbehandling (har jeg hørt).
Blodige vabler i hænderne. Og det bliver ikke bedre når du skal ud og vaske dem. Jeg er helt sikker på at det er en smerte der kan sammenlignes med en papercut på læben eller en tvillingefødsel.
Dem af os der har været med siden CrossFit startede, ved præcis hvad jeg taler om.
Dengang tapede vi hænderne ind, men det udskød bare det uundgåelige.
Jeg vil ikke lyve… Det var lidt sejt. Det var jo battlescars, og ofte gjorde vi wod’en færdig selvom der var smerte bag ordene “det er fint”.
Og hvad var resultatet?
Man kan ikke træne i nogle dage og det gør bare nas. Så ja, mest dumt!
https://boxlife.dk/wp-content/uploads/2022/10/CrossFit-grips-vabler.jpeg
Grips
Branchen har gudskelov lært af vores smerter.
I gymnastik har man brugt grips i flere generationer, og de ved om nogen hvor vigtige grips er for et sikkert greb.
Og selvom gymnastik er en af bestanddelene i CrossFit, så gik der alligevel nogle år før de blev brugt i boxene.
Styrkeløftere kan med fordel bruge dem til de meget tunge løft.
Så hvorfor bør du bruge dem?
-
- Beskyttelse. Vil du have den oplevelse som jeg beskrev længere oppe? Jeg har haft den flere gange, da jeg godt kan blive lidt neandertal når jeg træner. Men om det er grips eller et par handsker, så vil det beskytte dine hænder når du laver eksempelvis kipping pull ups.
- Sikkerhed. Et fast greb er et sikkert greb. Og jep, mig selv som eksempel igen. Jeg har lavet alle fejl, så du slipper. Men mit greb er røget engang i en konkurrence, hvilket resulterede i en mindre hjernerystelse og masser af uønsket opmærksomhed.
- Teknik. Grips kan ikke lære dig noget, men når du ved at du har et sikkert greb, så kan din fokus bedre være på at øve teknikken og forhåbentlig forbedre den.
Grebet er et udviklingsområde for langt de fleste mennesker. Vores underarm kan blive hurtig træt, især hvis du kombinerer flere øvelser hvor du skal holde fast i noget tungt. Så grips kan vise sig ret vigtige for din sikkerhed, teknik og kan være skadesforebyggende.
https://boxlife.dk/wp-content/uploads/2022/10/Gymnastik-grips.webp
Øvelser kan du bruge grips til
Som nævnt ovenover, så kender alle gymnaster, og nu også crossere, den hjælp som grips giver. Men der er faktisk flere øvelser end de gymnastiske hvor du med fordel kan bruge dem.
Baseret på de årsager jeg nævnte ovenover med hvorfor du bør bruge dem, kommer der her nogle eksempler på øvelser hvor det giver god mening at bruge grips:
- Kipping pull-ups
- Toes to Bar (hvis du kipper dem)
- Kettlebell swings (Ved mange gentagelser)
- Kipping muscle-ups, både i ringe og baren
Grips til barbells?
Det er lidt af en gråzone. Det er meget en smagssag, nogle er glade for at løfte med og andre kan bedst lide det uden. Men man kan sagtens.
Har du dog vabler eller skrammer i hænderne, så kan de dog klart hjælpe.
Grips er ikke magiske og selvfølgelig kan du komme ud for at dine hænder er helt svedige; også igennem dine grips. Men så kan du altid tilføje kalk. Essensen i grips, er at du kan holde til mere træning inden du “går i stykker” og i nogle situationer forbedre det dit greb.
Du bør helt klart træne dit greb uden grips også. Men på en øvelse som “farmers walk”, hvor vi gerne vil arbejde tæt på udmattelse, kan de være en fordel. Så du kan opnå en høj muskeludmattelse fremfor at det er huden der må sige stop først.
https://boxlife.dk/wp-content/uploads/2022/10/crossfit_grips.webp
Prøv dig frem
Når først at fitnessbranchen opfanger et behov kommer der også flere muligheder. Dette gælder også grips.
Her findes der med to huller til fingrene eller tre huller. Derudover er der også “fingerless”, så det handler om hvad der virker for dig.
Bare vær sikker på éen ting. Når du skal købe et sæt grips, så vær sikker på at de er beregnet til CrossFit og ikke gymnastik. Dem til gymnastik er helt stive i håndleddet, da de er bygget til den særlige sport. I CrossFit er der lidt større bevægelse i håndleddene.
Opsummering
Alle grips vil hjælpe dig og sikre at du ikke får sviende vabler. Og de kan holde til rigtig meget belastning, så de er bestemt pengene værd i forhold til prisen.
Men spørg altid gerne træningsnørderne (læs: trænerne og de andre gymrats) til råd og få deres erfaring.